Månedsarkiv: januar 2016

stemning og uhygge: layout af illustration

Stemning og uhygge

I denne uge er jeg ved at lægge sidste hånd på manuskriptet til “Gustav og Raketbroderskabet” bind 5 – en science fiction-børnebogsserie i 10 bind, der udgives af Forlaget Eudor. Mit manuskript består af både tekst og layouts af bogens illustrationer. Det er Sussi Bech, der står for de endelige farveillustrationer. Herunder kan du se, hvordan jeg skitser et layout til en af bogens mere stemningsfulde og uhyggelige illustrationer, hvor helten Gustav holdes fanget i en bunker af rumvæsenet Beriah, mens Stella og Astrid kommer for at befri ham. For at give Sussi en fornemmelse af, hvilken stemning og lyssætning, jeg har i tankerne med denne illustration, gør jeg lidt mere ud af layoutet – med gråtoner, skygger og laveringer.

Selve layoutet bliver tegnet i Adobe Photoshop på min Cintiq 22″ HD Touch tegneskærm, og for at du kan få et indblik i tegneprocessen har jeg optaget den med Magix Movie Edit Pro. Du kan se filmen herunder – og det færdige bogopslag i skitseform, som Sussi får at tegne efter.

Bogen udkommer i begyndelsen af februar 2016.

Opslag fra "Gustav og Raketbroderskabet" bind 5.
Opslag fra “Gustav og Raketbroderskabet” bind 5.
illustration julekalender frederiksberg jul

Julekalender til Frederiksberg

Frederiksbergs butikker gik i 2015 sammen om “Frederiks jul”, en julekalender for børn og børnefamilier på Frederiksberg. Kalenderen kunne købes hos forretninger og museer på Frederiksberg. Sussi Bech og jeg tegnede kalenderen for Forlaget Bolden.

Motivet var et “luftfoto” af den del af Frederiksberg, de fleste nok kender bedst: ZOO, Søndermarken, Frederiksberg Slot, Runddelen, familiehaverne, Lorry og Frederiksberg Rådhus.

Frederiks Jul har sin egen facebook-side, hvor man kan læse mere.