Kategoriarkiv: Illustration

hanne-hansen-prisen-2017

Hanne Hansen Prisen til Frank

Årets Hanne Hansen Pris blev uddelt ved en ceremoni på Art Bubble tegneseriefestivalen i Rundetårn. Der uddeles hvert år 3 statuetter.

“Hanne Hansen prisen er tegneseriernes svar på den danske Bodilpris. Prisen gives til personer som har gjort en særlig indsats for dansk tegneserie,” står der på prisens hjemmeside.

I år gik hæderen til Peter Madsen, Christopher Ouzman og tegnerparret Sussi Bech/ Frank Madsen, ligesom der blev en æres-Hanne til den amerikanske tegner Mike Mignola, der er kendt for tegneserien Hellboy.

Prisen er opkaldt efter Arne Ungermanns tegneserie om stuepigen Hanne Hansen, der kunne læses i Politikens MAGASINET fra 1935 til 1959. Statuetten er formgivet af kunstneren Paul Arne Kring.

Nyt: Abonnér på vores nyhedsbrev

Abonnér på nyheder fra Frank Madsen Studio direkte i din email-inbox: Tilmeld dig her, så modtager du automatisk fremtidige udgaver med nyt fra Frank Madsen Studio, Sussi Bech Studio, tegneserien Eks Libris og Forlaget Eudor – alle husets aktiviteter samlet under én propelhat.

KLIK HER og læs seneste nyhedsbrev.
KLIK HER for at  abonnére på nyhedsbrevet.

Nyhedsbrevet indeholder typisk en Eks Libris-stribe, eksempler på de tegneopgaver Frank og Sussi arbejder med, nyt om aktuelle aktiviteter og udgivelser fra forlaget Eudor.

stemning og uhygge: layout af illustration

En skitse bliver til

I denne uge er jeg ved at lægge sidste hånd på manuskriptet til “Gustav og Raketbroderskabet” bind 5: En science fiction-børnebogsserie i 10 bind, der udgives af Forlaget Eudor.

Mit manuskript består af både tekst og layouts, som hjælper Sussi Bech med at udforme bogens endelige farveillustrationer.

I videoen herunder kan man følge arbejdet med at layoute en af bogens mere stemningsfulde og uhyggelige illustrationer, hvor helten Gustav holdes fanget i en bunker af rumvæsenet Beriah, mens Stella og Astrid kommer for at befri ham. For at give Sussi en fornemmelse af, hvilken stemning og lyssætning, jeg har i tankerne, gør jeg lidt mere ud af layoutet med gråtoner og skygger.

Video showing Frank doing illustration layouts for his sci-fi book series “Gustav og Raketbroderskabet” (Gustav and the Rocket Brotherhood). The final illustration is made by Sussi Bech.

Bogen udkommer i begyndelsen af februar 2016.

Opslag fra "Gustav og Raketbroderskabet" bind 5.
Opslag fra “Gustav og Raketbroderskabet” bind 5.

illustration julekalender frederiksberg jul

Julekalender til Frederiksberg

Frederiksbergs butikker gik i 2015 sammen om “Frederiks jul”, en julekalender for børn og børnefamilier på Frederiksberg. Kalenderen kunne købes hos forretninger og museer på Frederiksberg. Sussi Bech og jeg tegnede kalenderen for Forlaget Bolden.

Motivet var et “luftfoto” af den del af Frederiksberg, de fleste nok kender bedst: ZOO, Søndermarken, Frederiksberg Slot, Runddelen, familiehaverne, Lorry og Frederiksberg Rådhus.

Frederiks Jul har sin egen facebook-side, hvor man kan læse mere.

Sussi Bech and I illustrated this year’s advent calendar for Frederiksberg, a suburb of Copenhagen.

tegneserie

Video: fra ide til færdig tegneseriestribe

Hvordan laves en tegneseriestribe? Hvordan maler man en billedbog i akvarel?

Denne lille film følger arbejdet med Eks Libris tegneseriestriben, som Sussi Bech og jeg laver hver uge til Weekendavisen. Fra jeg får ideen til Sussi har farvelagt den sidste streg. Det er håndtegning med pen og tusch – kombineret med tekstning og farvelægning på computer. Den færdige stribe e-mailes som PDF til redaktionen onsdag eftermiddag.

Below a video showing the work routine, when Sussi and I prepare the weekly “Eks Libris” newspaper strip for Weekendavisen – from idea to finished comic strip. The film also shows Sussi work on our picture books for children, Snus Mus (Sniff Mouse). At the bootom of this pages are a couple of teaser trailers for the Snus Mus books.

Se filmen:

I filmen følger vi også arbejdet med billedbøgerne om detektiven Snus Mus, der bliver skabt i akvarel og farveblyant.

Bøgerne om Snus Mus kan købes i enhver velassorteret boghandel.

Trailer for “Snus Mus og Månetyven”:

Trailer for “Snus Mus og Larven, der blev Væk”:

Trailer for “Snus Mus og Ludomanen”:

Portfolio

Nyt: portfolio fra tegnestuen

Portfolio til download: En PDF (3,8 mb) med en række eksempler på film, illustrationer, tegneserier og plakater, Frank Madsen Studio har lavet for en række firmaer de seneste år. Hent portfolioet her.

Portfolio with work samples from Frank Madsen studio. Check it out.

Hvis du gerne vil se endnu flere eksempler, er du velkommen til at bladre i tegnestuens nyhedsbreve eller kigge rundt på Frank Madsens og Sussi Bechs hjemmesider, hvor der ligger mange flere arbejdsprøver:

www.frankmadsen.dk og www.sussibech.dk