Månedsarkiv: marts 2016

Skitser på Gustav og Raketbroderskabet 5

Sussi Bechs og min SciFi-børnebogsserie, “Gustav og Raketbroderskabet”, udkommer med et nyt bind hver 4. måned på Forlaget Eudor frem til udgangen af 2017. Vi har lige afsluttet arbejdet på bind 5, som jeg skriver og Sussi illustrerer.

Her kan du se Sussis arbejdsproces, når hun illustrerer bøgerne.

Allerførst skriver jeg bogens tekst og laver grove rids af de ca. 90 illustrationer og deres placering i bogens layout.

Franks manuskript med forslag til illustrationer indsat.
Franks manuskript med hans forslag til illustrationer indsat.

Det færdige manuskript udprintes i overstørrelse (ca. A3) og så går Sussi i gang med at skitse alle illustrationerne med blyant på madpapir. Derefter forbedres skitserne på lysbord eller på hendes Cintiq 22HD tegneskærm.

Her ses nogle af Sussis blyantsskitser:

Tegneskærmen er især en hjælp, når en tegning kræver mange hjælpelinjer, perspektiv eller ellipser:

DSC_1353 DSC_1360

Rentegningen foregår stadig for en stor del med pen og tusch på tegnekarton, hvorefter illustrationerne indscannes, rettes til og farvelægges i Photoshop. Her ses det endelige resultat:

Opslag fra "Gustav og Raketbroderskabet" bind 5.
Opslag fra “Gustav og Raketbroderskabet” bind 5.

Bogen udkommer i dag.

Bogens forside
Bogens forside