I denne uge er jeg ved at lægge sidste hånd på manuskriptet til “Gustav og Raketbroderskabet” bind 5: En science fiction-børnebogsserie i 10 bind, der udgives af Forlaget Eudor.
Mit manuskript består af både tekst og layouts, som hjælper Sussi Bech med at udforme bogens endelige farveillustrationer.
I videoen herunder kan man følge arbejdet med at layoute en af bogens mere stemningsfulde og uhyggelige illustrationer, hvor helten Gustav holdes fanget i en bunker af rumvæsenet Beriah, mens Stella og Astrid kommer for at befri ham. For at give Sussi en fornemmelse af, hvilken stemning og lyssætning, jeg har i tankerne, gør jeg lidt mere ud af layoutet med gråtoner og skygger.
Video showing Frank doing illustration layouts for his sci-fi book series “Gustav og Raketbroderskabet” (Gustav and the Rocket Brotherhood). The final illustration is made by Sussi Bech.
Bogen udkommer i begyndelsen af februar 2016.
