Tag-arkiv: bøger

Eks-Libris-6-forside-small

Ny Eks Libris: Finn Sysholm har ondt i sin popo!

Eks Libris, februar 2016: Finn Sysholm har ondt i sin popo.Februar 2016: Finn Sysholm har ondt i sin popo. En af striberne i den nye Eks Libris-bog.

Efteråret byder på en ny samling af Eks Libris-striberne fra Weekendavisens bogtillæg. 52 mere eller mindre vanvittige tegneserieskildringer af litteraturens verden, skrevet af Frank Madsen og tegnet af Sussi Bech – og med en veloplagt introduktion af selveste Finn Sysholm, der anbefaler serien med bl.a. følgende ord:

“Lad mig dernæst pointere, at tegneserien er en – jeg tør næsten ikke bruge ordet – kunstart, der endnu er i sin spæde vorden. Mange vil sikkert mene, at den burde være kvalt i fødslen, men den slags tanker ligger mig fjernt. Og det er under alle omstændigheder for sent nu.”

Som altid giver læsningen svar på en række centrale spørgsmål om den danske litteraturscene lige nu:

  • Hvilken dansk forfatter tumler sig i sine royalties som en delfin?
  • Er Svenska Akademien en samling homonormative tosser?
  • Kom politiet 10 minutter efter Manu Sareen meldte sin cykel stjålet?
  • Er Mette Frederiksen virkelig Carsten Jensens mor?
  • Falder en tegneserie, der har været åbnet 30 grader, 50% i værdi?
  • Har Angela Merkel nogensinde haft en bums på næsen?
  • Hvordan staver man egentlig til politik?
  • Hvorfor havde Finn Sysholm ondt i sin popo?

“Eks Libris 6: Finn Sysholm går i sort!” udkommer på Forlaget Eudor den 6. september og kan bestilles i alle boghandeler eller købes direkte fra forlagets velassorterede webshop.

Eks Libris bind 6, forside
Eks Libris 6
Eks Libris 6: I bogen optræder også litteratureksperten Jonna Twinger.
I bogen optræder også litteratureksperten Jonna Twinger.
Portfolio

Portfolio med arbejdsprøver fra tegnestuen

Portfolio til download: En PDF (3,8 mb) med en række eksempler på film, illustrationer, tegneserier og plakater, Frank Madsen Studio har lavet for en række firmaer de seneste år. Hent portfolioet her.

Hvis du gerne vil se endnu flere eksempler, er du velkommen til at bladre i tegnestuens nyhedsbreve eller kigge rundt på Frank Madsens og Sussi Bechs hjemmesider, hvor der ligger mange flere arbejdsprøver:

www.frankmadsen.dk og www.sussibech.dk

Bogforside

Bogforside fra layout til farvelægning

En bogforside er nok den vigtigste illustration i en bog.

I august 2015 arbejdede Sussi Bech og jeg på højtryk med at færdiggøre tredje bind af børnebogs-serien “Gustav og Raketbroderskabet”.

Bøgerne – der kommer 10 i alt – handler om Gustav og kammeraterne i Raketbroderskabet, der drømmer om at sende en raket til Mars. En nat falder et mystisk meteor imidlertid ned lige udenfor Grødby, fremmede flytter ind i det tomme hus overfor og en ny pige begynder i Gustavs klasse. Gustav finder snart ud af, at rummet er kommet til Grødby.

Hver af de ti bind indeholder over 80 illustrationer, ofte 3-4 pr. opslag, som hjælper de 9-12 årige læsere gennem historien. Tegningerne layouter jeg parallelt med, at jeg skriver teksten, hvorefter Sussi tegner de endelige illustrationer i hånden med pen og tusch. Farvelægningen sker digitalt i Adobe Photoshop.

Den færdige bogforside er genstand for særligt grundige overvejelser:

På billedet herunder kan man se alle stadierne fra layout til den færdige bogforside på bind 3: Fra min første layoutskitse, Sussis blyantsskitse, rentegningen og til den endelige farvelægning med logo og titel monteret i Adobe InDesign.

Som man kan se, er der gjort store anstrengelser for at lave kompositionen og vægtningen af farverne, så bogforsidens centrale elementer (den røde robot, Gustav der rystes af de to små robotter) står tydeligt frem og de mindre centrale elementer (Gustavs kammerater, teltet, træerne) anes i periferien at motivet. Sussi har farvelagt træerne i lyse, konturløse strøg, så Gustav og de to små robotter står knivskarpt.

Den røde robot er holdt i en mørk forgrundsfarve, der signalerer en ukendt fare, mens motivet i baggrunden skal få læseren til at undre sig over, hvad der mon sker med Gustav – og derefter åbne bogen for at læse den og finde ud af det.

Der er flere eksempler på illustrationer fra Gustav og Raketbroderskabet her.

Bogserien udgives af Forlaget Eudor.

Bogforside
Bogforside fra layout til færdig farvelægning.