Hanne Hansen Prisen til Frank

hanne-hansen-prisen-2017

Hanne Hansen Prisen til Frank

Hanne Hansen Prisen blev i år uddelt ved en ceremoni på Art Bubble tegneseriefestivalen i Rundetårn. Der uddeles hvert år 3 statuetter samt en ærespris til en udenlandsk tegner.

 

“Hanne Hansen prisen er tegneseriernes svar på den danske Bodilpris. Prisen gives til personer som har gjort en særlig indsats for dansk tegneserie,” står der på prisens hjemmeside.

 

I år gik hæderen til Peter Madsen, Christopher Ouzman og tegnerparret Sussi Bech og Frank Madsen. Æresprisen gik til den amerikanske tegner Mike Mignola, der er kendt for tegneserien Hellboy.

 

Prisen er opkaldt efter Arne Ungermanns tegneserie om stuepigen Hanne Hansen, der kunne læses i Politikens MAGASINET fra 1935 til 1959.

 

Statuetten er formgivet af kunstneren Paul Arne Kring.