Månedsarkiv: november 2017

hanne-hansen-prisen-2017

Hanne Hansen Prisen til Frank

Årets Hanne Hansen Pris blev uddelt ved en ceremoni på Art Bubble tegneseriefestivalen i Rundetårn. Der uddeles hvert år 3 statuetter.

“Hanne Hansen prisen er tegneseriernes svar på den danske Bodilpris. Prisen gives til personer som har gjort en særlig indsats for dansk tegneserie,” står der på prisens hjemmeside.

I år gik hæderen til Peter Madsen, Christopher Ouzman og tegnerparret Sussi Bech/ Frank Madsen, ligesom der blev en æres-Hanne til den amerikanske tegner Mike Mignola, der er kendt for tegneserien Hellboy.

Prisen er opkaldt efter Arne Ungermanns tegneserie om stuepigen Hanne Hansen, der kunne læses i Politikens MAGASINET fra 1935 til 1959. Statuetten er formgivet af kunstneren Paul Arne Kring.