Alle indlæg af fbm

stemning og uhygge: layout af illustration

Stemning og uhygge

I denne uge er jeg ved at lægge sidste hånd på manuskriptet til “Gustav og Raketbroderskabet” bind 5 – en science fiction-børnebogsserie i 10 bind, der udgives af Forlaget Eudor. Mit manuskript består af både tekst og layouts af bogens illustrationer. Det er Sussi Bech, der står for de endelige farveillustrationer. Herunder kan du se, hvordan jeg skitser et layout til en af bogens mere stemningsfulde og uhyggelige illustrationer, hvor helten Gustav holdes fanget i en bunker af rumvæsenet Beriah, mens Stella og Astrid kommer for at befri ham. For at give Sussi en fornemmelse af, hvilken stemning og lyssætning, jeg har i tankerne med denne illustration, gør jeg lidt mere ud af layoutet – med gråtoner, skygger og laveringer.

Selve layoutet bliver tegnet i Adobe Photoshop på min Cintiq 22″ HD Touch tegneskærm, og for at du kan få et indblik i tegneprocessen har jeg optaget den med Magix Movie Edit Pro. Du kan se filmen herunder – og det færdige bogopslag i skitseform, som Sussi får at tegne efter.

Bogen udkommer i begyndelsen af februar 2016.

Opslag fra "Gustav og Raketbroderskabet" bind 5.
Opslag fra “Gustav og Raketbroderskabet” bind 5.
illustration julekalender frederiksberg jul

Julekalender til Frederiksberg

Frederiksbergs butikker gik i 2015 sammen om “Frederiks jul”, en julekalender for børn og børnefamilier på Frederiksberg. Kalenderen kunne købes hos forretninger og museer på Frederiksberg. Sussi Bech og jeg tegnede kalenderen for Forlaget Bolden.

Motivet var et “luftfoto” af den del af Frederiksberg, de fleste nok kender bedst: ZOO, Søndermarken, Frederiksberg Slot, Runddelen, familiehaverne, Lorry og Frederiksberg Rådhus.

Frederiks Jul har sin egen facebook-side, hvor man kan læse mere.

 

tegneserie

Tegneserier – fra ide til færdig stribe

Hvordan laves en tegneseriestribe? Hvordan maler man en billedbog i akvarel?

Denne lille film følger arbejdet med Eks Libris tegneseriestriben, som Sussi Bech og jeg laver hver uge til Weekendavisen. Fra jeg får ideen til Sussi har farvelagt den sidste streg. Det er håndtegning med pen og tusch – kombineret med tekstning og farvelægning på computer. Den færdige stribe e-mailes som PDF til redaktionen onsdag eftermiddag.

Se filmen:

 

I filmen følger vi også arbejdet med billedbøgerne om detektiven Snus Mus, der bliver skabt i akvarel og farveblyant.

Bøgerne om Snus Mus kan købes i enhver velassorteret boghandel.

 

Trailer for “Snus Mus og Månetyven”:

Trailer for “Snus Mus og Larven, der blev Væk”:

Trailer for “Snus Mus og Ludomanen”:

Hurtigtegning

Hurtigtegning – en speed drawing bliver til

Test af hurtigtegning (speed drawing) på digitalt materiel:

Et par animerede doodles tegnet digitalt i Adobe Photoshop CS6 på Wacom Cintiq 22HD og optaget, speedet op og klippet i Magix Movie Edit Pro 2015.

 

comic-strip-biker-bjarne

Don Rosa, chilies and comic cons

Don Rosa visits Copenhagen - click to read the comic strip in bigger format
Don Rosa visits Copenhagen – click to read the comic strip in bigger format

In November 2015 famous Disney duck artist Don Rosa visited Copenhagen to participate in the comics convention Art Bubble at The Round Tower. As usual he drew huge crowds of duck fans from all over the country, who wanted Don’s signature and a drawing of Scrooge McDuck, Daisy or some of the other characters from Denmark’s most popular comics magazine, “Anders And & Co.” – which also sported a Don Rosa cover that week and a short story inside the magazine about Scrooge McDuck visiting the festival.

Sussi Bech and I could not resist the opportunity to include the event in our comic strip “Eks Libris“, that has been a part of weekly newspaper Weekendavisen’s literary supplement since 2009. As always we let our dysfunctional biker family visit the event and spread havoc. But noone, and least of all Biker Joe, expected Don Rosa’s secret weapon: home grown chilies. A treat that I tried myself during the festival dinner, where Don himself took a walk around the restaurant offering generous samples.

Don Rosa's chilies
Don Rosa’s plate of homegrown chilies before Frank ate them (not)

After the festival we were contacted by a Danish Don Rosa fan, who wanted to buy the original drawing and an English translation of the strip to show Don.

Art Bubble will take place next year in Horsens at Industrimuseet.

Portfolio

Portfolio med arbejdsprøver fra tegnestuen

Portfolio til download: En PDF (3,8 mb) med en række eksempler på film, illustrationer, tegneserier og plakater, Frank Madsen Studio har lavet for en række firmaer de seneste år. Hent portfolioet her.

Hvis du gerne vil se endnu flere eksempler, er du velkommen til at bladre i tegnestuens nyhedsbreve eller kigge rundt på Frank Madsens og Sussi Bechs hjemmesider, hvor der ligger mange flere arbejdsprøver:

www.frankmadsen.dk og www.sussibech.dk

Bogforside

Bogforside fra layout til farvelægning

En bogforside er nok den vigtigste illustration i en bog.

I august 2015 arbejdede Sussi Bech og jeg på højtryk med at færdiggøre tredje bind af børnebogs-serien “Gustav og Raketbroderskabet”.

Bøgerne – der kommer 10 i alt – handler om Gustav og kammeraterne i Raketbroderskabet, der drømmer om at sende en raket til Mars. En nat falder et mystisk meteor imidlertid ned lige udenfor Grødby, fremmede flytter ind i det tomme hus overfor og en ny pige begynder i Gustavs klasse. Gustav finder snart ud af, at rummet er kommet til Grødby.

Hver af de ti bind indeholder over 80 illustrationer, ofte 3-4 pr. opslag, som hjælper de 9-12 årige læsere gennem historien. Tegningerne layouter jeg parallelt med, at jeg skriver teksten, hvorefter Sussi tegner de endelige illustrationer i hånden med pen og tusch. Farvelægningen sker digitalt i Adobe Photoshop.

Den færdige bogforside er genstand for særligt grundige overvejelser:

På billedet herunder kan man se alle stadierne fra layout til den færdige bogforside på bind 3: Fra min første layoutskitse, Sussis blyantsskitse, rentegningen og til den endelige farvelægning med logo og titel monteret i Adobe InDesign.

Som man kan se, er der gjort store anstrengelser for at lave kompositionen og vægtningen af farverne, så bogforsidens centrale elementer (den røde robot, Gustav der rystes af de to små robotter) står tydeligt frem og de mindre centrale elementer (Gustavs kammerater, teltet, træerne) anes i periferien at motivet. Sussi har farvelagt træerne i lyse, konturløse strøg, så Gustav og de to små robotter står knivskarpt.

Den røde robot er holdt i en mørk forgrundsfarve, der signalerer en ukendt fare, mens motivet i baggrunden skal få læseren til at undre sig over, hvad der mon sker med Gustav – og derefter åbne bogen for at læse den og finde ud af det.

Der er flere eksempler på illustrationer fra Gustav og Raketbroderskabet her.

Bogserien udgives af Forlaget Eudor.

Bogforside
Bogforside fra layout til færdig farvelægning.
Messefilm til Presvac animation film

Messefilm til Pres-Vacs stand på SMM i Hamborg

Efteråret 2014 bad firmaet Pres-Vac om at få produceret to 2-minutters messefilm om dets produkter: skibsventiler og nitrogen-generatorer.

Filmene skulle vises non-stop på en storskærm på firmaets stand på SMM i Hamborg, der er verdens største maritime messe.

På det første møde forklarede Pres-Vac produkternes funktion og styrker, og vi blev enige om, hvad det var vigtigt at få fortalt med filmene. Pres-Vac ville desuden gerne have en måge som hovedperson – og en let humoristisk tilgang.

Da filmene skulle fungere som teaser på en travl messe med masser af støj, skulle der ikke være en lydside – kun enkle billeder og korte tekster.

Tilbage på tegnestuen blev to storyboards tegnet, hvor mågen præsenterede produkterne ude på et skib. De færdige storyboards blev herefter e-mailet til Pres-Vac. Efter godkendelse med ændringer tegnede jeg  sammen med Sussi Bech alle filmens nøgletegninger, der så blev vektoriseret og farvelagt.

Filmene blev animeret i Adobe Flash, hvorfra færdige MP4-filer blev genereret i 720p og 1080p og download-link sendt til kunden.

Se flere billeder fra filmene HER.